Efter fem sæsoner i 'danskerklubben' Fiorentina bliver Cesare Prandelli ny italiensk landstræner, når VM-slutrunden i Sydafrika er overstået.
52-årige Prandelli afløser Marcello Lippi, der i 2006 gjorde Italien til verdensmester og i 2008 vendte tilbage til posten, da Roberto Donadoni blev fyret efter nederlaget til Spanien i EM-kvartfinalen.




























