Han var tæt på at blive den store tyske folkehelt ved VM i Sydafrika, men den tyske landstræner Joachim Löw måtte nøjes med bronzemedaljer.
Nu får han imidlertid en ny chance for at hente en titel hjem til tyskerne, for Löw og det tyske fodboldforbund har ifølge det tyske nyhedsbureau DPA's kilder i forbundet forlænget aftalen, så den gælder til og med EM i 2012.





























