Samir Nasri blev den store helt i Arsenal, da den lille franske angriber tog ansvaret og sendte to straffespark i Tottenhams mål i tillægstiden af de to London-holds pokalopgør.
Tottenhams gamle målræv Robbie Keane havde ellers udlignet den føring, som Henri Lansbury havde givet Arsenal i den ordinære kamp i det prestigefyldte lokalopgør.



























