Mens rosen af Christian Eriksen har nået atmosfæriske højder i England og Danmark, er den markant mere jordbunden i Holland. Landet, hvor det danske supertalent ellers spiller til daglig. »I hollandsk fodbold er han stadig ret ukendt. Han har trods alt ikke spillet mere end 15-20 kampe fra start, så andre unge talenter fylder mere hernede«, siger Mads Junker, der spiller i Roda.
LÆS ARTIKEL Danmark taber efter god 1. halvleg
Den danske landsholdsangriber tager imod Christian Eriksen i dag, hvor Ajax Amsterdam gæster Roda i den hollandske Æresdivision. Men talentet har ikke fyldt meget i hjemmeholdets taktiske oplæg.
Siem de Jong får mere opmærksomhed
»Så længe Christian ikke laver ret mange mål eller assists, er det ikke ham, der stjæler billedet i Ajax. De har Siem de Jong, et andet ungt midtbanetalent, der scorer oftere og får mere opmærksomhed«, siger Mads Junker.
Siden Danmarks venskabskamp mod England i onsdags har omtalen af Christian Eriksen ellers nået nye højder. I danske såvel som engelske medier.
LÆS ARTIKELBritiske medier lovpriser vidunderet Eriksen Den lille midtbanekreatør drev flere gange gæk med Englands forsvarsklipper. Som da han hælafleverede bolden til Dennis Rommedahl, da han smækkede bolden ind i panden på Daniel Agger, eller da han i én bevægelse snurrede rundt om Glen Johnson med bolden klistret til fødderne. Schmeichel kan se sammenligningen med Laudrup Stortalentets flotte præstation har fået fodboldagenter til at vurdere hans værdi til 100 millioner kroner.




























