Alt tyder på, at den engelske traditionsklub Leeds United må vinke farvel til den direkte oprykning til Premier League og i stedet skal prøve at tilspille sig plads i det fine selskab via de udmarvende playoffmatcher, der følger i kølvandet på en i forvejen lang sæson med 46 ligakampe.
Lørdag tabte Leeds med Kasper Schmeichel i målet med 2-0 på udebane til bundholdet Sheffield United, der således fik nyt håb i nedrykningskampen.




























