Kan man forstå det, hvis Asmir Begovic synes, det er lidt mærkeligt, at han må nøjes med at være tilskuer og tage plads blandt reserverne i eftermiddag på Wembley i London, hvor Stoke City møder favoritterne Manchester City i FA Cup-finalen?
Jo, det kan man da egentlig godt, for manager Tony Pulis har gennem sæsonen brugt Begovic som førstemålmand, men i klubbens største kamp i sæsonen – ja, den allerstørste i klubbens historie – er det andenkeeperen, der sendes ind mellem stængerne.



























