England kræver Fifa-valg udsat

undvigende. Fifa-præsident Sepp Blatter ved pressemødet i går, hvor han nægtede at svære på kritiske spørgsmål.
undvigende. Fifa-præsident Sepp Blatter ved pressemødet i går, hvor han nægtede at svære på kritiske spørgsmål.
Lyt til artiklen

Det engelske fodboldforbund, FA, har fået nok af tumulten i det internationale fodboldforbund Fifa.

Derfor kræver englænderne nu, at morgendagens valg til præsidentposten udsættes, skriver BBC.

Den siddende præsident, schweiziske Sepp Blatter, er den eneste kandidat til posten.

Kræver »forbedret ledelse«
FA vil have en uafhængig undersøgelse af forbundet for at få »forbedret ledelsen« af Fifa.

WEB-TV

I forvejen har FA valgt at afstå fra at stemme ved valget, da »beskyldningerne gør det svært at stemme på nogen kandidat«.

Anklager om korruption

FA er især bekymret over håndteringen af en række beskyldninger om korruption i Fifa.

Men også Sepp Blatters optræden på en pressekonference i går, hvor præsidenten nægtede at svare på journalisternes spørgsmål, har foruroliget briterne.

læs også Blatter: Vi klarer problemerne i familien

Derudover har Fifas suspendering af den eneste anden kandidat til præsidentvalget, Qatars Mohamed Bin Hammam, gjort valget til en »farce«, udtaler Storbritanniens sportsminister Hugh Robertson.

LÆS også

Skandaleombrust Fifa-kandidat trækker sig

Begge kandidater var således beskyldt for bestikkelse, men Fifas etiske komité frikendte Sepp Blatter, mens Mohamed Bin Hammam blev suspenderet.

LÆS Også

Fifa renser Fifa-præsident Blatter i sag om bestikkelse

En udsættelse af valget skal ifølge FA også gøre det muligt for en modkandidat at stille op mod Sepp Blatter.

Og det engelske fodboldforbund får i hvert fald støtte fra den anerkendte antikorruptionsorganisation Transparency International.

»De skulle udskyde valget, bruge noget tid på virkelig at få ryddet op i alting og så afholde et nyt valg«, siger Sylvia Schenk, der er sportsrådgiver i organisationen.

Michael Bech

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her