Siden Miklos Molnar i 2000 scorede sejrsmålet, da Kansas City Wizards vandt finalen i den amerikanske liga, MLS, har hans tilknytning til fodboldverden begrænset sig til oldboysfodbold og sommerkampe.
Nu vender den tidligere landsholdsangriber i en alder af 41 år tilbage i en rolle i dansk klubfodbold, når han 1. august tiltræder et job som sportchef i 2. divisionsklubben B 1908, hvor Miklos Molnars flyvske karriere tog sit udspring i ungdomsårene.



























