Kjær på vej 'hjem'
Et overraskende comeback til italiensk fodbold kan være på vej for den danske landsholdsspiller Simon Kjær.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Juventus nemlig budt på den blonde forsvarsspiller, der lige nu forbereder sig til den nye sæson med sin nuværende klub, Wolfsburg.
Angiveligt har Simon Kjær en frikøbsklausul i sin kontrakt med tyskerne. Klausulen lyder på 15 millioner euro - et beløb som 'Den gamle dame' skal være klar til at betale.




























