Sidste uges syv straffesparksscoringer i de to landskampe Bulgarien-Estland og Bolivia-Letland fik det internationale fodboldforbund (Fifa) til at løfte øjenbrynene så meget, at der blev indledt undersøgelser omkring aftalt spil.
Teorien om matchfixing skydes dog nu delvist i sænk af brancheorganisationen Essa, der ejes af en række store bookmakere. Essa har en samarbejdsaftale med Fifa og har bl.a. til opgave af overvåge det hastigt voksende spilmarkedet for uregelmæssigheder.




























