Det hører til sjældenhederne at Manchester United taber en kamp på hjemmebane, og når nederlaget så indtræffer mod et hold fra en lavere række, så kan det være svært at finde ord, selv om man har været et helt liv i topfodbold.
»For at være ærlig, så ved jeg slet ikke, hvor jeg skal begynde«, var United-manager Alex Fergusons første ord på det efterfølgende pressemøde, hvor han skulle forklare 2-1-nederlaget til Crystal Palace i Liga Cup-kvartfinalen.



























