Det virkede næsten for godt til at være sandt, da Bahrain tidligere på ugen slog Indonesien med hele 10-0 i en afgørende VM-kvalifikationskamp.
Ørkenstaten Bahrain havde brug for mindst en nimålssejr for at bevare chancen for at gå videre, og det lykkedes altså - blandt andet i kraft af et tidligt rødt kort til Indonesiens målmand og flere straffespark undervejs.




























