Transfervinduet blev for alvor åbnet i går, da Chelsea og Manchester United bekræftede deres aftaler med de unge playmakere Eden Hazard og Shinji Kagawa fra henholdsvis Lille og Borussia Dortmund.
LÆS OGSÅ Japaner bliver Uniteds første indkøb og United trak sorteper i spillet om Hazard
55 millioner for N'Doye?
Næste nye mand i spilletrøje fra en Premier League-klub kan meget vel blive FC Københavns angriber Dame N'Doye. Senegaleseren har ikke lagt skjul på, at han gerne vil prøve en stærkere liga, og avisen Daily Star mener at vide, at Newcastle er klar til at betale op til 55 millioner kroner for forwarden, der er udset som afløser for topscorer Demba Ba.




























