For 20 år siden scorede John 'Faxe' Jensen og Kim Vilfort de to formentlig mest berømte mål i dansk fodboldhistorie, da de med deres scoringer sørgede for Danmarks 2-0-sejr over Tyskland i EM-finalen på Nya Ullevi i Göteborg.
I eftermiddag kan de gøre det igen, når et næsten komplet dansk EM-hold med Peter Schmeichel, Lars Olsen og Flemming Povlsen i spidsen møder et tysk veteranhold på Østerbro Stadion i København.




























