For at ære de italienere, som er blevet berørt af jordskælvet i Emilia-Romagna-området, har det italienske fodboldforbund (FIGC) valgt at placere Danmarks kvalifikationskamp til VM 2014 mod Italien 16. oktober på San Siro i Milano.
Det skriver sportssiden Football Italia. Emilia-Romagna-området ligger to timers kørsel sydøst for Milano, og området blev ramt af et jordskælv i maj.




























