En ordknap Dame N'Doye sagde farvel til Parken, men måtte bukke sig ned og tørre tårer væk med en t-shirt, da den nu forhenværende FC København-angriber onsdag aften tog afsked med klubbens fans.
»Olé super Dame N'Doye ...«, sang de mest dedikerede fans på B-tribunen ned mod senegaleseren, der tidligere på dagen blev præsenteret som ny spiller i russiske Lokomotiv Moskva.




























