FC Nordsjælland-profilen Jores Okore meldte søndag aften afbud til det danske landsholds testkamp mod Tyrkiet på onsdag. I stedet er FC Københavns Kris Stadsgaard indlemmet i truppen.
Kris Stadsgaard gør dermed comeback på landsholdet to år efter sin anden og seneste landskamp, som var i en 0-0-kamp mod Tjekkiet i Aarhus.




























