Verdens ældste fodboldturnering - den engelske FA Cup - lever i de indledende runder i høj grad af de overraskelser der sker undervejs: Det er altid en god historie, når de på papiret små hold slår de store.
Det kender den danske målmand Casper Ankergren fra Brighton i den næstbedste række alt til. Den tidligere Brøndby-keeper stod for præcist tre år siden noget nær sit livs kamp, da han med sin daværende klub Leeds var med til at besejre mægtige Manchester United på Old Trafford med 1-0.




























