Blodet er fortsat i kog i den engelske Premier League-klub Tottenham, efter at klubbens togolesiske angriber Emmanuel Adebayor blev udsat for racistiske tilråb under torsdagens Europa League-kamp mod Inter i Milano.
Umiddelbart efter kampen udtrykte manager André Villas-Boas sin utilfredshed med de abelyde, han kunne høre fra tribunerne, og nu kræver den erfarne midterforsvarer William Gallas, at fodboldmyndighederne skrider ind.




























