Randers FC kom et skridt nærmere finalen i DBU Pokalen, da østjyderne onsdag aften slog AC Horsens på hjemmebanen AutoC Park med 1-0. Der er returkamp i semifinalen i Horsens om en uge.
U21-landsholdsangriberen Nicolai Brock-Madsen stod for kampens eneste scoring, da han syv minutter inde i anden halvleg steg til vejrs et godt stykke ude i straffesparksfeltet og flot headede hjemmeholdet i retning af København og Parken.




























