Flere af Michael Laudrups spillere i Swansea City føler sig stadig lidt i skyggen af danskeren, når de spiller sammen med ham på træningsbanen i Wales.
Den 48-årige dansker deltager nemlig ofte i træningen, og Premier League-holdets stjerner undrer sig stadig over, hvordan Michael Laudrup kan foretage afleveringer, de slet ikke havde set.




























