Der ligger blomster, halstørklæder og stearinlys foran den britiske ambassade her til eftermiddag, hvor Liverpool-fans har arrangeret at mødes for at markere den største sportstragedie i britisk historie.
»Den britiske ambassadør og hele holdet på den britiske ambassade i København er meget taknemmelige for de danske Liverpool-fans’ markering af 24-årsdagen for den forfærdelige katastrofe på Hillsborough«, siger den britiske ambassadør i Danmark i et skriftligt svar til Politiken.




























