Vi har godt nok ikke rigtig råd til at købe konkurrentens topscorer, men hvis vi låner pengene til det, vinder vi måske mesterskabet, og så kommer pengene igen på den måde.
Ud fra dette rationale har europæiske fodboldklubber de senere år presset hinanden til et økonomisk gældskapløb, som truer med at smadre sporten indefra. Det mener kontinentets fodboldforbund, Uefa, som har sat sig for at bremse vanvidsøkonomien.




























