Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite fik fredag aften en fin debut for Toulouse i fransk fodbold.
Braithwaite, der netop er skiftet fra Esbjerg, spillede hele kampen, da Toulouse fik 0-0 med hjem fra storsatsende Monaco, som mistede point for første gang i denne sæsons Ligue 1.




























