Om fem en halv uge skal FC København på besøg hos det tyrkiske mesterhold Galatasaray i tredje spillerunde af Champions League, og dømt ud fra fredagens resultat i den hjemlige liga, så er der måske ikke så meget at frygte for FCK'erne.
Galatasaray formåede nemlig kun at få 1-1 mod MP Antalyaspor, der via en scoring af Tita var på vej mod sæsonens første sejr. Men et kvarter før tid dukkede superstjernen Didier Drogba op som en trold fra en æske og sparkede udligningen ind.



























