Englands nye stjerner slås - med hinanden under landskamp

slagsmål. Wilfried Zaha (midt) har allerede optrådt på det engelske A-landshold, men spiller her i en kamp mod Finland i en U21-landskamp i september.
slagsmål. Wilfried Zaha (midt) har allerede optrådt på det engelske A-landshold, men spiller her i en kamp mod Finland i en U21-landskamp i september.
Lyt til artiklen

To af de absolut største stjernefrø i engelsk fodbold, gjorde det tirsdag aften flot, da Englands U21-landshold vandt med hele 5-0 over Litauen.

Men indsatsen af Ravel Morrison fra West Ham og Wilfried Zaha fra Manchester United blegner dagen derpå en del efter et pinligt slagsmål, de to var involveret i - mod hinanden midt under landskampen.

Læs også Manchester United slap af med problembarn i tide

Engelske medier har fundet sekvensen frem, hvor det går galt for de to stortalenter. Og det kører allerede flittigt på YouTube.

Mukkede over straffespark

Ravel Morrison havde allerede scoret to mål for England, da han ikke fik lov at tage et straffespark, som Saido Berahino scorede på.

Den unge englænder var åbenlyst utilfreds med, at han ikke fik sit hattrick, og mukkerierne fortsatte efter straffesparket var taget.

Læs også

Bundhold ydmyger Eriksen og co. i London-derby

Det blev for meget for Wilfried Zaha, der fortsøgte at tysse West Ham-spilleren lidt ned, så fokus igen kunne blive på spillet på banen.

Men det skulle han ikke have blandet sig i, for Ravel Morrison skubbede ham vredt i ansigtet - og så var slagsmålet i gang.

Læs også

Kommende United-spiller gav publikum fingeren

Holdkammerater kom dog hurtigt imellem de to kamphaner.

Michael Bech

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her