Det går hårdt for sig i nærkampene i engelsk fodbold.
Men for det meste nøjes spillerne med at tackle hinanden indbyrdes på banen.
Wolverhamptons store midtbanemand James Henry sendte dog tirsdag modstanderholdet Oldhams træner, Lee Johnson, grundigt i græsset.
Fældede træneren ved sidelinjen
Den unge træner Lee Johnson havde i forvejen en skidt dag på Wolverhamptons bane, Molineux, hvor hjemmeholdet hentede en 2-0-sejr.
Læs også
Efter massørens skandaløse dobbeltredning: Jeg gjorde det af kærlighedDen første målscorer var James Henry. Og Wolves-spilleren gjorde ondt værre for Oldham-træneren, da han i heftig regn var i kamp om bolden med to modstandere.
James Henry blev klemt af Oldham-spillerne og fortsatte direkte ud i det tekniske område, hvor han fældede en helt uforberedt Lee Johnson, som røg på hovedet i det smattede græs.
Læs også
Se rullefaldet: FCK-træner kaster sig i græssetMen som man gør efter en hård tackling, så gav de to hinanden hånd og kom videre med kampen.
Superfan hædret med foto
I pausen i opgøret blev en af fodboldens mest trofaste fans hædret.
Den 56-årige Wolves-fan, Peter Abbott, måtte misse hjemmekampen i weekenden mod Coventry på grund af steddatterens bryllup. Og det var den første hjemmekamp i 37 år, som englænderen ikke fik set fra sin faste plads på stadion.
Læs også Bryllup kommer i vejen: Superfan misser første hjemmekamp i 37 år
Derfor fik Peter Abbott overdraget et foto fra Coventry-kampen af to gamle Wolves-legender, Steve Bull og Andy Thompson.
fortsæt med at læse




























