Hvad har Chelseas indkøb af stjerneangriberen Samuel Eto'o i sommer at gøre med vinterens transfervindue i Superligaen? Umiddelbart ikke det store, men alligevel mere, end man skulle tro.
For ligesom med teorien om den såkaldte sommerfugleeffekt, som siger, at når en sommerfugl basker med vingerne i Asien, kan vinden fra vingeslaget starte en storm eller orkan på den anden side af Jorden, sætter de største klubbers indkøb gang i handler hele vejen ned igennem systemet. Også i Superligaen.




























