Manchester City investerede i sommer et svimlende millionbeløb i Fiorentinas montenegrinske angriber Stevan Jovetic. Han har dog været en enorm skuffelse på Etihad Stadium, hvor skader og manglende form har begrænset hans spilletid til et minimum.
Men lørdag havde han fået chancen fra start i FA Cup-kampen hjemme mod Chelsea. Og den tillid kvitterede Jovetic for ved at score kampens første mål i Manchester Citys 2-0-sejr.




























