Kasi-Jesper fortryder Brøndby-sponsorat

Brøndbys storsponsor Jesper Nielsen er ved at miste troen på ledelsen i klubben. Foto: Tobias Selnæs Markussen
Brøndbys storsponsor Jesper Nielsen er ved at miste troen på ledelsen i klubben. Foto: Tobias Selnæs Markussen
Lyt til artiklen

Røgen efter sommerens fejde blandt magtens mænd i fodboldklubben Brøndby IF har dårligt lagt sig, før rigmanden Jesper Nielsen igen lufter sin utilfredshed med klubbens ledelse, som han mener er lukket, tilknappet og i værste fald helt uden visioner for klubbens fremtid. Derfor er den 40-årige direktør og ejer af smykkefirmaet Kasi Group nu parat til at droppe sine sponsorater på omkring 40 mio. kr. årligt af den tifoldige danske mesterklub, når aftalen udløber om godt tre år.

Og det sker, advarer Jesper Nielsen, hvis ikke bestyrelsesformand Per Bjerregaard og den nyindsatte direktør i klubben, Frank Buch-Andersen, inden for en overskuelig fremtid er i stand til at overbevise ham om, at projekt Brøndby IF er tilbage på sporet. Direktørfyring startede balladen »Der er ingen Brøndby-fans, som ikke ønsker, at vi er bedre end FCK. Helt ærligt, det er vi bare ikke. Men så må man da fortælle fans, aktionærer og sponsorer, hvordan man har tænkt sig at blive det. Jeg vil være ærlig og sige, at min tro på, at vi bliver det, bliver mindre og mindre«, siger ejeren af storsponsoren Kasi Group, Jesper Nielsen, der afløste Codan som klubbens hovedsponsor for godt et år siden, og kort efter også sikrede sig sponsoratet for Brøndby Stadion. Balladen begyndte 20. juli i år, da den daværende direktør i Brøndby, Hermann Haraldsson, blev bedt om at rydde sit skrivebord efter 15 måneder på jobbet og forlade klubben for bestandigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her