Fodboldspilleren Landon Donovan lod søndag benene tale i endnu en kommentar til USA's landstræner Jürgen Klinsmann, som i sidste uge vragede den 32-årige angriber til VM-slutrunden.
Donovan scorede to mål i LA Galaxys sejr på 4-1 over Philadelphia og satte med den første scoring rekord for flest scorede mål i den bedste amerikanske fodboldrække, MLS.




























