To markante klubber i kvindernes bedste fodboldrække, IK Skovbakken og B93/HIK/Skjold, kommer ikke til at spille i 3F Ligaen efter sommerferien.
Skrivebordsfejl i begge klubber betyder, at DBU ikke vil give dem ligalicens for næste sæson, og begge klubber bliver således tvangsnedrykket til 1. division, mens to 1. divisionsklubber uden umiddelbar sportslig berettigelse – at dømme ud fra de nuværende resultater – rykkes op, når kvalifikationsspillet er afgjort.




























