Danske Spil har for nylig udbudt en lang række væddemål på to østeuropæiske hold, selv om de er under stærk mistanke for matchfixing.
Det drejer sig om bulgarske Lokomotiv Plovdiv og albanske Skenderbeu, der så sent som i går var genstand for kritiske artikler om aftalt spil i et nyligt opgør mod hollandske ADO Den Haag. Et opgør, som statens bookmaker, Danske Spil, udbød trods Skenderbeus yderst blakkede ry.




























