Australiens landstræner Ange Postecoglou giver ikke meget for det internationale fodboldforbunds (Fifa) rangliste over de bedste nationer i verden.
Postecoglou kunne tirsdag se sine spillere banke Oman med 4-1 ved de asiatiske mesterskaber. Oman er placeret som nummer 93 på Fifas rangliste, hvilket er syv placeringer bedre end Australien.




























