Ledelsen i Premier League-klubben West Bromwich Albion havde en heldig hånd, da den lige før nytår valgte at erstatte manager Alan Irvine med Tony Pulis.
Under den erfarne waliser er humøret vendt i den indtil da kriseramte klub, og lørdag eftermiddag blev det til et nyt flot resultat, da West Ham blev slået med hele 4-0 i FA Cuppens 1/8-finale.




























