Bekymringen var stor blandt medspillere, trænere og ledere, da Borussia Dortmunds stjernespiller Marco Reus humpede skadet fra banen, da Dortmund tirsdag aften slog Dynamo Dresden i den tyske pokalturnering.
Reus har haft en evne til at tiltrække sig uheld og missede af samme årsag VM-slutrunden sidste sommer. Nu frygtede træner Jürgen Klopp, at han igen skulle undvære den hurtige frontløber i en lang periode.



























