Den tidligere aftale mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdsspillerne udløb i sommeren 2014. Siden har forbundet forlænget den flere gange, mens ledelsen har forhandlet med Spillerforeningen. I februar meldte DBU så ud, at dialogen var strandet – og siden dengang er konflikten eskaleret:
Onsdag 18. februar: DBU sender et brev til en bruttotrup af spillere, der kan være aktuelle til at spille på A-, U21- eller damelandsholdet. Det indeholder et klart ultimatum: Spillerne skal inden 2. marts melde tilbage, om de står til rådighed for landsholdene på de vilkår, som DBU har tilbudt – ellers skal landstrænerne se bort fra profilerne og udtage andre spillere.




























