Rollen som storfavorit vil de fleste drible uden om

FAVORIT. Jordi Alba fra FC Barcelona i lalleglad attitude, og den har han en god mulighed for at holde efter aftenens pokaldyst mod Athletic Bilbao.
FAVORIT. Jordi Alba fra FC Barcelona i lalleglad attitude, og den har han en god mulighed for at holde efter aftenens pokaldyst mod Athletic Bilbao.
Lyt til artiklen

Lyver Jordi Alba? I hvert fald forsøgte Barcelonas offensive venstre back forleden af fortælle de spanske medier, at han skam kun tænkte på dagens pokalfinale mod Athletic Club fra Bilbao, og at han ikke mente, man kunne tale om nogen favorit på dette stadie af turneringen. Han er altså dygtig til at se bort fra, at hans hold om en uge kæmper om en noget større pokal mod Juventus, og han regner åbenbart ikke på forhånd med, at han sammen med sine berømte holdkammerater for tredje gang i sæsonen vil kunne køre hen over de stribede gæster.

TRÆFSIKKER: Messis 54. sæsonmål sikrede Barcelona titlen

Gæster? Ja, den spanske pokalfinale er henlagt til Barca-hjemmebanen Camp Nou, og en sejr til Athletic vil derfor være en sensation. Kun én ting vil kunne skabe lidt spænding om resultatet. Netop sæsonens sidste opgave om en uge kan give Barcelona-træner Luis Enrique lidt flere krøller. For stiller han med hele stjerneparaden nu i Copa del Rey, og f.eks. Messi eller Neymar bliver skadet, så har man balladen. Samme problem har Arsenals manager ikke, men han forsøger selvfølgelig også at nedtone presset og favoritrollen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her