Der er formentlig en årsag til, at præsidenten for det internationale fodboldforbund Fifa, Sepp Blatter, i går på et hasteindkaldt pressemøde annoncerede, at han vil træde tilbage.
I hvert fald erfarer både avisen The New York Times, nyhedsbureauet Reuters og den amerikanske tv-station ABC News, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, er i hælene på den 79-årige schweizer.



























