Sverige udligner til sidst og bliver Danmarks modstander

drama. Sverige var på kanten af at blive væltet ud af EM-slutrunden, men en udligning kort før tid mod Portugal sendte i stedet Italien ud.
drama. Sverige var på kanten af at blive væltet ud af EM-slutrunden, men en udligning kort før tid mod Portugal sendte i stedet Italien ud.
Lyt til artiklen

Danmark satte sig tirsdag på førstepladsen i gruppe A ved fodboldens U21-EM i Tjekkiet.

Læs også

U21-holdet vinder og er OL-klar for første gang siden 1992

Og dermed sikrede de unge danskere sig en semifinaleplads lørdag.

Onsdag blev Danmarks modstander så fundet, da de sidste kampe i gruppe B - 'dynamitpuljen' - blev afviklet.

Sverige udlignede kort før tid

Undertippede Sverige endte med at vinde andenpladsen i puljen med uafgjort 1-1 mod Portugal - og dermed bliver der svensk-dansk broderdyst i semifinalen i U21-EM, mens Portugal skal møde Tyskland i den anden semifinale.

Men det holdt hårdt undervejs for svenskerne, der stod lavt og kompakt, mens portugiserne sendte angreb efter angreb frem. Og med en scoring otte minutter før tid, var Sverige elimineret fra slutrunden.

Læs også

Sportsredaktøren: Den gyldne generation opfylder forventningerne

Det fik svenskerne til at skifte taktik og kaste alt frem i et sidste pres. Det gav bonus bare to minutter før tid, da indskiftede Simon Tibbling tromlede sig igennem forsvaret efter en nedfaldsbold og scorede på et afrettet skud.

Italien tog sig af England

I den modsatte kamp skuffede England endnu en gang fælt.

De engelske stjernefrø fra Premier League fandt ikke sammen i noget fornuftigt samarbejde, og Italien vandt fuldt fortjent med 3-1 over den tidligere fodboldstormagt, der endnu en gang må hjem og slikke sårene og forsvare sig mod en kritisk presse.

Italienerne kom ikke videre trods det klart bedste spil af de fire gruppedeltagere på aftenen. Med en stålsat organisation og hurtige kontraløb styrede Italien opgøret og fik gentagne gange det engelske forsvar til at se skidt ud.

Se hele dækningen af aftenens kampe i gruppe B nedenfor:

Michael Bech

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her