Efter 1-1 mod Portugal ved EM onsdag aften er det svenske U21-landshold klar til næste sommers OL i Rio de Janeiro, og allerede dagen derpå har en potentiel forstærkning i verdensklasse meldt sig på banen.
Zlatan Ibrahimovic drømmer nemlig om at blive en af de tre spillere født før 1993, som de OL-deltagende hold må udtage til legene.




























