Sent mandag aften var det 28-årige Pedro Rodríguez, der for en stund stjal opmærksomheden fra Barcelonas stjerneparade, da han i den forlængede spilletid bankede bolden i nettet til en lidt heldig 5-4-sejr over Sevilla i Uefa Super Cup. Det kan have været hans sidste kamp i den trøje, han har båret i 11 sæsoner, for historierne om hans skift til Manchester United er taget til i styrke. Det er bare ikke spillerens inderste vilje at skifte klub.
»Jeg ønsker ikke at rejse, men det er en kompliceret situation, når man ved, at man måske er på vej væk«, siger Pedro ifølge den spanske sportsavis AS.




























