Mens krisen kradser i de finansielle miljøer og på banen for SAS Ligaklubben Vejle, så har selskabet bag klubben, Vejle Boldklub Holding A/S, formået at skabe overskud, oplyser klubben forud for den kommende generalforsamling.
1,1 millioner i overskud lyder resultatet for sidste år således på, hvilket er en forbedring på cirka seks millioner i forhold til 2007, der bød på underskud. Overskuddet er skabt til trods for flere udgifter og afskrivninger i forbindelse med oprydning og afskedigelser i truppen.




























