Parken Sport & Entertainment, der er selskabet bag fodboldklubben FC København, har et underskud før skat på 25 millioner kroner for årets seks første måneder, meddeler selskabet i en pressemeddelelse.
Omsætningen steg med 19,8 procent, hvilket svarer til 129,2 millioner kroner og en omsætning på 779,5 mio. kr. i første halvår. Koncernen fastholder forventningen om et positivt resultat før periodisering af renteswaps og skat i 2009.




























