Tæt på en af de største skuffelser i det danske fodboldlandsholds historie, det samlede nederlag til Sverige og den kiksede kvalifikation til slutrunden om det europæiske mesterskab i Frankrig til sommer, kan det måske være lindrende at rejse 30 år tilbage i tiden.
Tilbage til den oktoberaften i 1985, da det danske fodboldlandshold mødte Norge på Ullevaal i Oslo. Det var en kvalifikationskamp til VM i Mexico – og Danmark var bagud 1-0 ved pausen.




























