Da Kasper Hjulmand, mestertræneren i 2012, midt i december blev genansat som cheftræner i FC Nordsjælland med de nye ejere, der købte superligaklubben af Allan K. Pedersen, var mange af den sikre overbevisning, at Kasper Hjulmand igen skulle have Flemming Pedersen som sin nærmeste assistent.
Men det bliver der med Flemming Pedersens underskrift på en fornyet, lang kontrakt med London-klubben Brentford i den næstbedste række ikke noget af. Kontrakten offentliggøres i dag og er gældende til sommeren 2019.




























