Et døgn efter det internationale fodboldforbund (Fifa) ved den årlige galla i Zürich fik lov til at sole sig en smule i rampelyset sammen med Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Neymar, blev det hverdag for fodboldens magthavere igen.
Og hverdag i Fifa har siden anholdelserne i straffesagerne iværksat af de schweiziske og amerikanske myndigheder i maj sidste år været lig med, at talen hurtigt falder på korruption, svindel, suspenderinger og udelukkelser.



























