Som 22-årig har angriberen Kenneth Zohore måske allerede prøvet mere end en gennemsnitsspiller kommer til i en hel karriere. Debut i Superligaen og i Champions League-gruppespillet som 16-årig, kontrakt med en stor Serie A-klub og kampe på cv'et for Danmarks to mest populære klubber, FC København og Brøndby.
Nu kan Zohore så indskrive sig i endnu en snæver kreds af spillere. Nemlig den gruppe, der har haft tre klubber stående på sit cv på samme dag.




























