Åge Hareide kom fint fra start som ny landstræner – fordi han ved at tage en god ’kammeratlig samtale’ med Nicklas Bendtner, fik den kampløse Wolfsburg-angriber til at være helt enig i, at han ikke kan være med i truppen til årets to første fodbold-landskampe.
Selvfølgelig kan en spiller, der har gjort sig ’umulig’ i sin tyske klub og i den grad mangler kamptræning, ikke bruges på landsholdet. Man kan ikke leve på fortidens bedrifter. Meddelelsen kom ud inden Åge Hareides debut-pressemøde, hvor han præsenterede sin første trup, og dermed var ’sagen’ lukket. Godt gjort.




























