Daniel Agger løber i aften på Hampden Park ind til sin landskamp nummer 75 for Danmark. Det er han glad og stolt over – men samtidig ærgrer landsholdsanføreren sig, fordi han ikke allerede har rundet 115 kampe for sit land eller endnu flere.
»Prøv at tælle alle de landskampe, jeg er gået glip af på grund af skader, mens jeg var i Liverpool. Det er altså mange«, siger Agger, da han mandag aften er ved at gøre klar til den afsluttende træning før venskabskampen mod Skotland.


























